Lille buddhistisk katekismus

Tim Pallis

De tre juveler (triratna):

Buddha er den som er vågnet

Dharma er vort sande natur

Sangha er fællesskabets situationstotalitet

Buddha er én

Dharma er den mangfoldige eksistens

Sangha er harmonien eller den indbyrdes sammenhæng

Livets tre kendetegn (trilaksana):

Uden selv eller personlig identitet (anatman)

Forgængelighed eller ubestandighed (anitya)

Kval eller eksistentiel lidelse (duhkha)

Menneskets kval (duhkha), beskrives således:

Alle skabte eller sammensatte eksistenser har kval.

Fødsel er en kval, sygdom er en kval, forfald er en kval, at dø er en kval; at være forbundet med det ubehagelige er en kval; at være adskilt fra det behagelige er en kval; ikke at opnå det, man begærer er en kval.

Menneskets kval vedrører alt, hvad der er betinget, alt hvad der er sammensat, alt hvad der opstår og forgår, alt hvad der udgør de 5 komplekser (skandhaer): Form (rupa), følelsesbetonede sansefornemmelser (vedana), begreb, abstraktion (samjna), betingende faktorer (samskara) og bevidsthed (vijnana).

Duhkha er det utilfredsstillende ved tilværelsen i alle sine forklædninger. Det er en følelse af psykologisk eller psykosomatisk ubehag, disharmoni, angst og frustration.

Ifølge buddhismens religionspsykologi er årsagen til denne kval, at vi er fanget i et kredsløb af forskellige indbyrdes betingede psykologiske faktorer, som binder os til samsara. Samsara er vor objektiverende og tvedelende misopfattelse af alle ting. Det er også vor misforståede opfattelse af tilværelsen som en eksistens cyklus af "fødsel, død og genfødsel", men kun så længe vi ikke kender vor sande natur, som kaldes buddhanaturen. Kender vi vort sande væsen har vi dermed opnået fred i sindet.

Tørsten (Trisna):

Gautama Buddha viser hvilke tanker, følelser og handlinger, der binder os til det betingede livs kredsløb (samsara), og hvad vi kan gøre, såfremt vi ikke længere ønsker at være slaver af dette kredsløb. Hvis vi er blevet syge af samsara, har buddhismen noget at sige os, hvis ikke, har vi sikkert ikke brug for lægen. Buddha er lægen, der kommer, når vi er syge.

Menneskets kval har først og fremmest sin oprindelse i det buddhismen kalder tørst (trisna). Tørst binder os til det betingede livs kredsløb. Tørst er ønsker, som endnu ikke er tilfredsstillet. Det er en tørst, som fremkalder et behov og en higen efter.

Tørst, begær, ønsker eller stræben efter er årsag til tilknytning og fastholden. Foruden menneskets misforståede opfattelse af sin sande natur er tørst den væsentligste årsag til lidelsen (duhkha).

Det kan være en tørst efter sansernes eller intellektets tilfredsstillelse (kama-trisna). Denne tørst omfatter også tørsten efter åndslivets

tilfredsstillelse eller den "spirituelle materialisme".

Det kan også være en tørst efter tilblivelse (bhava trisna) og kontinuitet som f.eks. personlig udødelighed eller evigt liv. Det er tørsten efter livet, selvopholdelse, men også tørsten efter en styrkelse at jeget.

Det kan endelig også være en tørst efter magt, velstand, succes, og fremskridt i det nuværende liv i mangel af tro på et liv efter døden (vibhava trisna).

Menneskelivets diagnose:

Duhkha svarer til en konstatering af sygdommen

Duhkhas opståen svarer til årsagen til sygdommen

Duhkhas ophør svarer til sygdommens ophør

Vejen til duhkhas ophør svarer til lægemidlerne

De fire sandheder (catuhsatya):

Sandheden om lidelsen (duhkha-satya)

Sandheden om lidelsens opståen (samudaya-satya)

Sandheden om lidelsens ophør (nirodha-satya)

Sandheden om vejen (marga-satya)

Der er en kval, men ingen der lider

Der er en årsag, men ingen forårsager

Der er et ophør af kval, men ingen erfarer det

Der er en vej, men der er ingen på vej

Det egocentriske liv er en kval.

Denne kval er forårsaget af en kæde af misforståelser.

Der findes en befrielse fra denne kval.

Vejen til denne frihed har otte aspekter (ashtangika marga):

Den vise levevis (prajna):

1. Ret opfattelse (samyag-dristhi) eller den bedste måde at betragte tilværelsen på, som f.eks. de fire ædle sandheder, karma loven og de fire love for alle ting (se nedenfor).

2. Ret beslutning (samyak-samkalpa) eller den fornuftigste måde at tænke på, som f.eks. at leve i overensstemmelse med de fire positive mentale tilstande (se nedenfor).

Den etiske levevis (sila):

3. Ret tale (samyag-vak) eller den korrekte måde at tale på, som f.eks. at tale ligefremt, ikke at lyve, at undgå sladder, ikke at bruge hårde ord til nogen, ikke at bagtale, ikke at sige for meget.

4. Ret handlemåde (samyak-karmanta) som f.eks. at følge buddhismens bud (se nedenfor) og gøre alle ting med opmærksomhed og omhu, ikke for lidt, ikke for meget dvs. 80% og at handle uegennyttigt og være hjælpsom. Alt, hvad der er værd at gøre, er værd at gøre godt.

5. Ret levevej (samyag-ajiva), som f.eks at leve på en måde, der ikke skader andre levende væsner eller naturen, at overholde landets love og at undgå professioner som våbenhandel, giftproduktion osv.

Den meditative levevis (samadhi):

6. Ret bestræbelse (samyag-avyayana), hvilket vil sige den rigtige indsats i forbindelse med meditativ praksis, kultivering af sindet og overvindelse de tre gifte (se nedenfor).

7. Ret opmærksomhed (samyak-smriti), hvilket vil sige at gøre alt med fuld bevidsthed og årvågenhed og at være opmærksom på alle fysiske og mentale tilstande hos sig selv.

8. Ret meditation (samyak-samadhi) eller den rigtige meditative fordybelse, som f.eks. absolut samadhi og positiv samadhi.

Vers om ubestandigheden (anitya):

Alle skabte eller sammensatte ting er ubestandige

De er genstand for fødsel og død

Stands fødsel og død

Og der er lyksalig ro

Fra Diamant sutraen:

Således skal I opfatte hele denne flygtige verden:

En stjerne ved daggry, en boble i en strøm,

Et lynglimt i en sommer sky,

En flimrende lampe, et genfærd og en drøm.

De 4 love for alle ting (catur-dharmoddana):

1. Alt, hvad der er sammensat, er forgængeligt (sarvasamskrita- anitya.

2. Alt, hvad der er flygtigt, er kval (sarvasrava-duhkha).

3. Alle ting er tomme og uden selv (sadharma-sunyamanatmaka).

4. Nirvana er fred (nirvana-santaka).

Fra Den tibetanske Dødebog:

Husk på det klare lys, det klare rene hvide lys hvorfra alt i universet stammer, og hvor til alt i universet vender tilbage. Det er din bevidstheds oprindelige natur og det umanifesterede univers naturlige tilstand.

Giv slip i det klare lys nuvær! Stol på det! Fald sammen med det! Det er din egen sande natur! Det er dit hjem!

Det, du ser og oplever, eksisterer kun i din bevidsthed. De former, det antager, er bestemt af dine tidligere bindinger, ønsker, angst og karma.

Disse syn har ingen virkelighed udenfor din bevidsthed. Lige meget hvor skræmmende nogle af dem kan være, kan de ikke skade dig. Lad dem blot passere gennem din bevidsthed. De vil alle forsvinde igen. Der er ingen grund til at ville fastholde de smukke visioner og ingen grund til at blive frastødt af de skræmmende. Der er heller ingen grund til at blive ophidset af de seksuelle syn og ingen grund til at hænge sig særligt i dem.

Lad dem blot passere. Hvis du derimod bliver indfanget af disse hallucinationer, vil du blot fantasere helt vildt i lang tid. Lad dem derfor

passere hen over din bevidsthed, som skyer passerer hen over himlen. De er i bund og grund ikke virkeligere end som så.

Husk denne lære og husk, at det klare lys, din egentlige naturs klart strålende hvide lys, er udødeligt.

Hvis du kan gennemskue visionerne, kan du se og erkende, at de er af det samme klare rene hvide lys som alt andet i universet.

Uanset hvor du går, er lyset blot en brøkdel af et sekund væk. Det er aldrig for sent at erkende det klare lys.

Om karma af Sogyal Rinpoche:

Ordet karma betyder handling eller aktivitet. Hvad vi end gør med vor krop, tale eller tanker, så vil det få en tilsvarende virkning. Hver handling, selv den mindste, er svanger med konsekvenser. Det siges, at selv en lille smule gift kan medføre døden, og selv et lille frø kan blive til et stort træ. Buddha sagde også: "Overse ikke de negative handlinger blot fordi de er små! Selvom en gnist er nok så lille, kan den brænde en høstak så stort som et bjerg."

Ligeledes sagde han: "Overse ikke en nok så lille handling, fordi du ikke tror den kan være til gavn. Selv små regndråber kan til sidst fylde et stort kar."

Karma henfalder ikke ligesom ydre ting og bliver ikke nogensinde virkningsløs. Den kan ikke tilintetgøres af "tid, ild eller vand." Dens kraft vil ikke forsvinde, før den er moden.

De fem komplekser (skandha):

I buddhismen inddeles tilværelsen på forskellig måde. De 5 komplekser af psykofysiske faktorer er en sådan inddeling af menneskets eksistens.

Form, farve, skikkelse eller det materielle (rupa)

Følelsesbetonede fornemmelser eller sansninger (vedana)

Genkendelse, forestilling, begreb eller abstraktion (samjna)

Betingende faktorer som f.eks. Motiver, impulser, tilskyndelser, anlæg og gener (samskara)

Bevidstheden derom, reflektivitet, objektiveren (vijnana)

Uden selv (anatman):

Ingen form må opfattes som selv, selv har ingen form, der er heller ingen form i selv og intet selv i nogen form. Det samme gælder sansning, genkendelse, tilskyndelse og bevidsthed. Hver af disse komplekser skal opfattes, som de virkelig er, nemlig som forgængelige, kval, uden selv og sammensatte. Således skal de opfattes: "Dette er ikke mit, jeg er ikke det, det er ikke mig selv." Derfor, når form, sansning, genkendelse, tilskyndelse og bevidsthed forandrer sig og bliver til noget andet, er der ingen smerte forbundet dermed.

Krop og sind:

Når krop og sind går i opløsning, findes de ingen steder, på samme måde som musiknoder heller ikke ligger ophobet noget sted. Når man spiller på et musikinstrument, findes der ikke i forvejen noget lager af lyde, og når musikken ophører, går den ikke et andet sted hen. Den bliver til på baggrund af musikinstrumentets konstruktion og musikerens udførelse, og ligesom den opstod således forsvinder den igen.

På akkurat samme måde bliver livets bestanddele til, både de kropslige og de mentale, uden at de i forvejen eksisterer. Når de således er blevet levende, dør de også engang.

Der er intet selv tilstede i krop og sind, men skikkelsens struktur og samspillet mellem de enkelte dele skaber det, vi kalder en person. Til trods for at der er en vej at gå, og gangen finder sted, er der paradoksalt nok ingen, der går vejen. Der udføres aktiviteter, men der er ingen aktør. Der findes blæsevejr, men der er ingen vind, som foretager denne blæst. Tanken om et selv er en fejltagelse og alle levende væsner er så hule som palmen og tomme som bobler i vandet.

De tre gifte eller usunde rødder (akushala mula):

1. Havesyge, begær eller grådighed (lobha) symboliseres af en rød hane.

2. Had, vrede eller modvilje (dvesha) symboliseres af en grøn slange.

3. Dumhed eller blindhed (moha) symboliseres af et sort svin.

De fire positive mentale tilstande (brahma-vihara):

Venlighed eller menneskekærlighed (maitri)

Medfølelse eller deltagelse eller barmhjertighed (karuna)

At glæde sig på andres vegne over deres lykke (mudita)

Sindsro eller sindsligevægt (upeksha)

De 6 eksistentielle verdener:

Disse 6 eksistensformer symboliserer 6 former for menneskelig adfærd, som fører os rundt i den karmisk usunde trædemølle (samsara) eller jammerdalen.

1. Dyrenes verden (tiryak) symboliserer en overvældende uvidenhed, fordi de ikke kan tage ansvaret for deres egen tilværelse eller forbedre deres situation.

2. Menneskers verden (manusya) symboliserer ønsker, emotionelle

tilstande og intellektet. Det er den formålsrettede aktivitet og den frie viljes verden. De stræber, søger og griber efter alt muligt, som vurderes kritisk og sammenlignes med alt andet. Deres kval (duhkha) får dem til at tvivle på samsara og praktisere dharmaen.

3. Gudernes verden (deva) symboliserer, at de tilsyneladende er blevet "høje" af deres succes, af de opfyldte ønsker og deres topoplevelser. Men de glemmer alle tings forgængelighed og andres lidelse. Selvtilfredsheden motiverer dem ikke til at praktisere dharmaen.

4. Jætterne eller titanernes (asura) verden symboliserer jalousi, misundelse, konkurrencementalitet eller magtsyge. De benytter sig af strid, intriger og manipulation for at opnå rigdom og magt.

5. De sultne dæmoners verden (preta) symboliserer grådighed, det utilfredsstillede begær og de urimelige længsler. Det er umætteligheden og den manglende motivation, en gennem frustreret verden i rastløshed. De har bittesmå munde, tynde halse og store maver. Hvad de drikker bliver til ild, hvad de spiser kan ikke fordøjes.

6. Helvedes verden (naraka) symboliserer had eller afsky. Det er de hadefulde tanker, ord eller handlinger.

Se indad (fra Dhammapada):

Der er ingen ild som begærlighed

Ingen forbrydelse som had

Ingen sorg som adskillelse

Ingen sygdom som hjertets sult

Og ingen glæde som frihedsfølelsen

Sundhed, tilfredshed og tillid

er dine bedste besiddelser

og frihed din største lykke.

Se indad

Vær stille

Fri for angst og fiksering

Kend glæden ved at leve buddhas vej.

Betinget opståen, gensidig afhængig årsagssammenhæng (pratitya-samutpada). De tolv led (nidana) er:

Buddha sagde: "Den, der ser den gensidig afhængige årsagssammenhæng, ser dharmaen. Den, der ser dharmaen, ser den gensidig afhængige årsagssammenhæng."

1. Uvidenhed (avidya) om ikke-selv, kval, forgængelighed og tomhed. Symboliseres af en blind mand.

2. Betingende faktorer: Motivation, vilje, impulser og anlæg (samskara). Symboliseres af en keramiker, som af råmaterialer skaber en skål.

3. Bevidsthed (vijnana) om noget, objektiveren. Symboliseres af en abe, som rækker ud efter det ene, snart det andet og som springer fra gren til gren.

4. Navn og form, psykisk og fysisk (namarupa). Symboliseres af tre mænd i en båd, som færges over en flod.

5. De 6 sanseområder (shadayatana). Symboliseres af huse med døre og vinduer.

6. Sansning (sparsha) kontakt mellem sans og sanseobjekt. Symboliseres af to elskende, hvis kontakt fremkalder sanseindtryk.

7. Følelsesbetonede sansefornemmelser (vedana). Symboliseres af en mand hvis ene øje er gennemboret af en pil. Sanseindtrykkene blænder os, så vi ikke kan se vejen, men kun vore ønsker.

8. Tørst, ønsker, begær (trishna). Symboliseres af én der drikker for at slukke sin tørst.

9. Tilknytning, bindinger (upadana). Symboliseres af en abe som griber efter eller fastholder en frugt på et træ.

10. Tilblivelse, ny eksistentiel situation (bhava). Symboliseres af en gravid kvinde.

11. Fødsel (jati). Symboliseres af en fødende kvinde.

12. Forfald og død (jara-maranam). Symboliseres af en gammel mand, som bærer på en tung byrde og går imod en sø, hvorfra den blinde på den anden side lige er kommet.

De 9 bevidstheder (vijnana):

Gotama Buddha sagde: "Alt i tilværelsen skal jeg vise jer!" Hvad er da alt?

1.Bevidstheden om visuelle former og farver (caksur-vijnana)

2.Bevidstheden om lyde (srotra-vijnana)

3.Bevidstheden om lugte (ghrana-vijnana)

4.Bevidstheden om smage (jihra-vijnana)

5.Bevidstheden om berøringsfornemmelser (kaya-vijnana)

6.Bevidstheden om mentale data (mano-vijnana)

7.Bevidstheden om en personlig identitet, jeg-opfattelse (klista-mano-vijnana eller adana-vijnana (fastholden))

8.Bevidstheden om erindringer og erfaringer (alaya-vijnana)

9.Den rene bevidsthed (amala-vijnana)

De seks første bevidstheder er betinget af de 6 sanseområder (ayatana).

Disse 6 sanseområder består af de 6 sanser og de tilsvarende 6 sansedata:

Synet og de visuelle former og farver

Hørelsen og lydene

Lugtesansen og lugtene og duftene

Smagssansen og smagene

Berøringen og berøringsfornemmelserne

Tænkeevnen og dharmaerne eller de mentale data

Der er to slags dharmaer:

1. De sammensatte, betingede eller manifesterede (samskrita) dharmaer. Dette er alle tanker og mentale data i sindet, som er sammensat og betinger hverandre ifølge bevidstheds livets processer og love.

2. De usammensatte, ubetingede eller umanifesterede (asamskrita) dharmaer. Disse dharmaer er i virkeligheden én og samme dharma, nemlig: Nirvana, sunyata, prajna, rigpa, rummet, den "rene" bevidsthed, den egentlige virkelighed, den oprindelige natur eller buddhanaturen.

Den 7.bevidsthed (klista-mano-vijnana) er bevidstheden om en personlig identitet eller et individuelt jeg. Det er også en tilbøjelighed til at hage sig fast i (adana-vijnana) eller fastholde noget.

Den 8. bevidsthed (alaya-vijnana) er bevidstheden om det store lager af arveanlæg, dispositioner, erindringer og erfaringer, der som potentialer og spirer ligger gemt i basis sindet.

Den 9. bevidsthed (amala-vijnana) er den "rene" bevidsthed, som er den samme som det store runde spejls visdom.

1. Caksur-vijnana	Genshiki	At se
2. Srotra-vijnana	Nishiki	At høre
3. Ghrana-vijnana	Bishiki	At lugte
4. Jihra-vijnana	Zesshiki	At smage
5. Kaya-vijnana	Shinshiki	At mærke
6. Mano-vijnana	Ishiki	At tænke
7a. Klista-mano- vijnana 7b. Adana-vijnana	Manashiki Adanashiki	Opfattelsen af jeg, mig og min Fastholden
8. Alaya-vijnana	Arayashiki	Hukommelsen
9. Amala-vijnana	Amarashiki	Den rene bevidsthed

Sans: Genstand: Funktion:

Øje Form At se

Øre Lyd At høre

Næse Lugt At lugte

Tunge Smag At smage

Krop Det berørte At mærke

Sind Tanke At tænke

De 4 visdomme:

Det store runde spejls visdom (adarsa-jnana)

Den universelle ligheds visdom (samata-jnana)

Den konkrete iagttagelses skelnende visdom (pratyaveksana-jna)

De perfekte handlingers visdom (krityanusthana-jnana)

De 5 visdomme ifølge Sogyal Rinpoche:

Du kan forestille dig, at bevidsthedens natur er som et spejl med fem forskellige egenskaber eller "visdomme":

Dens åbenhed og udstrakthed er det "altomfattende rums visdom", medfølelsens moderskød.

Dens evne til præcist og detaljeret at afspejle hvad som helst, der viser sig, er den "spejllignende visdom".

Dens principielle upartiskhed overfor ethvert indtryk er "lighedens visdom".

Dens evne til sikkert og klart at skelne de forskellige fænomener, der viser sig, er den "skelnende visdom".

Og det potentiale, at alt allerede er fuldendt, perfekt og betingelsesløst nuværende, er den "fuldt udførte visdom".

Den indiske Yogacara-mester Asanga (4.årh.) sagde:

Når den 8. Bevidsthed (om erindringer og erfaringer) vendes om, kommer det store runde spejls visdom for dagens lys.

Når den 7. Bevidsthed (om jeg opfattelsen) vendes om, fremkommer den universelle ligheds visdom.

Når den 6. Bevidsthed (om mentale data) vendes om, fremkommer den konkrete iagttagelses skelnende visdom.

Når de 5 første bevidstheder (om sanseindtrykkene) vendes om, fremkommer de perfekte handlingers visdom.

Den kinesiske Zen mester Hui Hai (740-820) sagde:

Når de 8 bevidstheder vendes om, virkeliggøres de 4 visdomme.

Når de 4 visdomme realiseres, virkeliggøres også buddhanaturens 3 legemer:

Det store runde spejls visdom udgør alene dharmakaya eller dharma

legemet.

Den universelle ligheds visdom udgør alene sambhogakaya eller

lyksalighedslegemet.

Den konkrete iagttagelses skelnende visdom og de perfekte handlingers visdom udgør tilsammen nirmanakaya eller det individuelle legeme.

Den 6. Patriark Hui-neng (638-713) sagde:

Din egentlige natur består af tre legemer

Når dens klarhed har manifesteret sig er de 4 visdomme realiseret:

Det "rene" "dharmalegeme" (dharmakaya) er din natur.

Det perfekte "lyksalighedslegeme" (sambhogakaya) er din visdom.

Dit individuelle legeme (nirmanakaya) er kilden til dine handlinger.

Den kinesiske Zen mester Linqi (d.866) sagde:

Din bevidstheds "rene" lys i dette øjeblik er Buddhas dharmalegeme i dit eget hus.

Din bevidstheds ikke skelnende lys i dette øjeblik er Buddhas lyksalighedslegeme i dit eget hus.

Din bevidstheds ikke forskels behandlende lys i dette øjeblik er Buddhas individuelle legeme i dit eget hus.

Dette treenige legeme er ingen anden end dig, som lytter til min tale lige nu for øjnene af mig.

De tre legemer (trikaya):

Dharmakaya: Form er tomhed

Sambhogakaya: Tomhed er form

Nirmanakaya: Form er form og tomhed er tomhed

Dharmakaya: Den tomme umanifesterede essens

Sambhogakaya: Den sansende og strålende ikke adskillende natur

Nirmanakaya: Den uhindrede og medfølende aktivitet

Dharmakaya: Symboliseres af månen

Sambhogakaya: Symboliseres af månens lys

Nirmanakaya: Symboliseres af månens spejlbillede i vandet

Dharmakaya: Personificeres af Bodhisattva Manjusri

Sambhogakaya: Personificeres af Bodhisattva Samantabhadra

Nirmanakaya: Personificeres Avalokitesvara eller Kannon

Den tibetanske mester Padmasambhava (ca.750) sagde:

I rigpa (den universelle bevidsthed) er de tre "legemer" (kaya) uadskillelige og fuldt til stede som én:

Eftersom den er tom og slet ikke skabt noget sted, er den Dharmakaya.

Eftersom dens lysende klarhed repræsenterer tomhedens iboende, gennemsigtige udstråling, er den Sambhogakaya.

Da dens opståen intetsteds hindres eller afbrydes, er den Nirmanakaya.

Disse tre, som helt og fuldt er til stede som én, er selve dens essens.

Udpegende instruktion af Dudjom Rinpoche (1904-1987):

I det øjeblik, hvor den tidligere tanke er forsvundet,

og den næste tanke ikke er opstået endnu,

er det ikke sandt, at der er en

lysende klar, nøgen årvågenhed?

Er det ikke også sandt,

at denne tilstand ikke varer ved?

At i det næste øjeblik

begynder tanker igen at opstå om et eller andet?

Det, som sker, er den naturlige udfoldelse

af din årvågenhed,

som tager form af en tanke om et eller andet.

Men bliver du opslugt af dens udfoldelse,

og lader den ene tanke følge den anden i en strøm,

så er det i sig selv drivkraften i samsara,

og fører blot til endnu mere forvildelse.

Det, som er nødvendigt,

er at se ind i det, som tænker.

Da forbliver tanken ikke noget sted,

den opløses helt af sig selv og bliver til intet

i dharmakayas basale vidde.

At træne i det, er den egentlige og væsentlige træning.

De to sandheder (dvisatya):

1. Den absolutte eller ultimative sandhed (Paramartha-satya), som er ensbetydende med tomhed (sunyata).

2. Fænomenverdenens relative eller konventionelle sandhed (samvriti-satya).

De tre verdener (trisvabhava):

1. Forestillingernes verden (parikalpita), omfatter foruden alle vore forudfattede meninger også hele begrebsliggørelsen af virkelighedens verden, illusionernes verden, individualiseringen af verden og vor

objektivering af alle ting. Det traditionelle eksempel herpå er rebet, som i mørket antages for at være en slange.

2. Den betingede verden (paratantra).

3. Den perfekte verden (parinispanna) er at se den betingede verdens virkelighed (paratantra) direkte uden at være under indflydelse af forestillingernes verden (parikalpita).

Nirvana:

Nirvana betyder "ingen blæst" (ånde) til at opflamme de tre usunde rødder: Begær, had og dumhed. Af mangel på ilt går ilden ud. Begærets brænde er brændt op. Alt, hvad der begrænser det ubegrænsede liv, er døet hen.

Fra Udanavarga:

"Der er en tilstand, hvor der hverken er jord, vand, ild eller luft, hvor der hverken er bevidsthed eller det uendelige rum og heller ingen absolut intethed.

Der er her hverken fornemmelser eller ingen fornemmelser, hverken denne verden eller en anden verden hinsides og heller ingen sol eller måne.

Dette kalder jeg hverken kommen, gåen eller forbliven og heller ikke fødsel eller død.

Det er ikke holdt oppe af noget, bevæger sig ikke og kan ikke sanses. Det er ikke desto mindre lidelsens ophør, og den er ufødt, uskabt, ubetinget og usammensat.

Fandtes der ikke dette ufødte, uskabte, ubetingede og usammensatte, ville der ikke være nogen frigørelse fra det fødte, skabte, betingede og sammensatte.

Netop fordi der er dette ufødte, uskabte, ubetingede og usammensatte, er der en frigørelse fra det fødte, skabte, betingede og sammensatte."

Prajna Paramita Hjerte Sutra.

Da Bodhisattva Avalokitesvara

Praktiserede den dybe Prajna Paramita,

Så han, at de 5 skandhaer er tomme

Og blev fri af al kval

Shariputra

Her er form tomhed,

Tomhed er form

Form er ikke adskilt fra tomhed

Tomhed ikke adskilt fra form

Hvad der er form, er tomhed

Hvad der er tomhed, er form

Sådan er også sansning, begreb, motiv og bevidsthed

Shariputra

Her betegnes alt som tomhed

Er ikke skabt, kan ikke forgå

Er ikke ren, ikke forurenet.

Er ikke fuldendt, ikke ufuldendt

Derfor er der i tomhed ingen form, sansning, begreb, motiv og bevidsthed

Intet øje, øre, næse, tunge, krop eller sind

Ingen farve, lyd, lugt, smag, berøring eller tanke.

Fra intet visuelt til ingen mentalt

Fra ingen uvidenhed og intet ophør af uvidenhed

Til intet forfald og død og intet ophør af forfald og død

Ingen kval, dens opståen, ophør og vejen til dens ophør

Ingen erkendelse og opnåelse og ingen ikke-opnåelse

Når en bodhisattva holder sig til Prajna Paramita er sindet åbent

Utilsløret er der ingen angst

Ud over alle misopfattelser, når han Nirvana

Alle buddhaer i fortid, nutid og fremtid

Vågner op til fuld afklaring og oplysning

Takket være Prajna Paramita

Derfor ved vi, at Prajna Paramita

Er det store ufattelige mantra, det strålende, uovertruffne og uforlignelige mantra

Som fjerner al kval

Hvad kan gå galt?

Det lyder:

Gate gate paragate parasamgate bodhi svaha (gået, gået, gået ud over, gået helt ud over, vågen, sådan er det)

Buddhismens 10 bud:

Beskyt liv - dræb ikke

Vær givende - stjæl ikke

Respekter kroppen - misbrug ikke seksualitet

Vær sandfærdig - lyv ikke

Vær klar i hjernen - formørk ikke sindet

Se andres oprindelige fuldkommenhed - omtal ikke andres fejl

Erkend at du selv og andre er én - fremhæv ikke dig selv og

kritisér andre

Vær gavmild - forhold ikke noget

Stræb mod harmoni - bliv ikke vred

Opfat tingenes fortrolighed - sæt ikke en plet på de tre

skatte

De syv tidligere buddhaers bud:

Ikke at gøre noget ondt

Men alt hvad der er godt

Holde hjertet rent

Det er alle buddhaers lære

De seks ideale dyder (Paramita):

Stor sindet (dana-paramita)

Disciplin (shila-paramita)

Tålmodighed (kshanti-paramita)

Umage, omhyggelighed, bestræbelse (virya-paramita)

Meditation (dhyana-paramita)

Erkendelse, visdom, intuition, ikke-dualistisk opfattelse (prajna-paramita)

Had fordriver ikke had (fra Dhammapada):

Se hvor han misbruger og mishandler mig

Se hvor han underkuer og bestjæler mig

Når du lever med sådanne tanker, lever du i had.

Se hvor han misbruger og mishandler mig

Se hvor han underkuer og bestjæler mig

Når du forlader sådanne tanker, lever du i kærlighed.

I denne verden

Har had endnu aldrig fordrevet had

Kun kærlighed fordriver had

Dette er en ældgammel lov.

Fredelighed (fra Dhammapada):

Alt levende er bange for vold

Alle frygter døden

Alle elsker livet

Se dig selv i andre

Hvem kan du da skade

Hvad ondt kan du gøre

Den der søger lykke

Ved at gøre andre fortræd

Vil aldrig finde lykken

For din bror er som du

Han ønsker blot at være lykkelig

Gør ham ikke ondt

Så vil du også finde glæden

Ved at leve livet.

Lysende klar:

Den universelle bevidsthed er lysende klar og strålende, men den er farvet af de fikseringer, som gæster den. Dette kan de fleste ikke rigtig forstå, og derfor mediterer de ikke. Denne bevidsthed er lysende klar og strålende, fri for de fikseringer, som gæster den. Dette kan nogle ganske få virkelig forstå, og derfor mediterer de.

Totalitet:

Jeg vil fortælle jer om tilværelsens totalitet. Hvad er totalitet? Det er blot øjet med genstanden for synet, øret med genstanden for hørelsen, næsen med genstanden for lugten, tungen med genstanden for smagen, kroppen med genstande for berøringen, og sindet med genstanden for tanken. Dette kaldes totalitet.

Hvis nogen nu ville sige: "Ved siden af denne forklaring på totalitet vil jeg forklare en anden totalitet", ville det være meningsløst og uforståeligt. Hvorfor? Fordi han da ville tale om noget, der ligger udenfor mulig viden.

Pilen:

En mand ønskede at få alle sine eksistentielle spørgsmål besvaret før han ville praktisere meditation. Buddha svarede: "Det er ligesom en mand, der er blevet såret af en giftig pil og til lægen, som skal behandle ham, siger: "Jeg tillader ikke, at du fjerner denne pil, førend jeg ved hvilken kaste, alder, stilling, fødested og bevæggrund den person har, som sårede mig". Den mand ville dø, før han havde fået dette at vide. Det samme gælder for den, der siger: "Jeg kan ikke praktisere zazen, før du har forklaret denne verdens mysterier. Den mand ville dø før alle disse ting var blevet forklaret".

Om at leve i den nære verden af Ashvaghosha

Buddhas lære kræver ikke, at man tager afstand fra det almindelige livs verden for at blive munk eller nonne, uden at man føler sig specielt kaldet til det. Men buddhas lære ønsker, at ethvert menneske skal befri sig fra illusionen om et selv, forbedre sit hjerte, opgive sin tørst efter velbehag og føre et retskaffent liv.

Lige meget hvad mennesker lever af, hvad enten de er håndværkere, kunstnere, handlende, funktionærer, arbejdsmænd eller foretrækker at trække sig tilbage fra verden for at hellige sig et kontemplativt liv i meditation, må de lægge hele deres sjæl ind i det, de foretager sig og være omhyggelige og energiske. Og hvis de, ligesom lotusblomsten, der vokser op af mudret vand, men er uberørt af mudderet, tager del i livet uden at nære misundelse og had, og hvis de lever i den nære verden uden selv, men i den sande natur, vil de helt sikkert leve i glæde, fred og lyksalighed.

Formidling af dharmaen:

Engang besøgte guden Brahma en forsamling af Buddhas elever på Grippebjerget. Han gav Buddha en blomsterkrans og bad ham forkynde dharmaen. Men i stedet for at tale om dharmaen, tog Buddha en enkel lille blomst, snoede den rundt mellem fingrene, og smilede til forsamlingen. Der blev helt stille, men ingen forstod, hvad han mente, undtagen den ærværdige Mahakasyapa, som smilede igen. Buddha sagde da: "Jeg har den sande, dyrebare dharma, nirvanas subtile bevidsthed, ingen forms sande form, dharmaens fejlfrie indgang. Den kan ikke fastslås med ord og begreber. Den er en særlig formidling udenfor traditionen. Jeg betror den nu til dig Mahakasyapa."

Zen buddhismens trosbekendelse:

En særlig formidling udenfor skrifterne

Ikke afhængig af ord og begreber

En direkte pegen på bevidstheden

At se naturen og blive en buddha

Det eksistentielle spørgsmål:

Huike: "Jeg har ikke ro i sjælen (kan ikke finde mig selv)!"

Bodhidharma: "Vis mig din sjæl, så skal du få fred!"

Huike: "Jeg har søgt efter den, men kan ikke finde den!"

Bodhidharma: "Så har du endelig fundet ro (dig selv)!"

Munken Wu-yen spurgte mester Ma-tzu: "Jeg har hørt, at bevidstheden er Buddha, men jeg kan ikke rigtig forstå det".

Mesteren svarede: "Den bevidsthed, som ikke rigtig kan forstå det, er Buddha".

En munk spurgte mester Fa-yen: Hvad er den direkte vej til Buddhas erkendelse?"

Mesteren svarede: "Der er ingen mere direkte vej end dette spørgsmål".

Shenxius digt:

Legemet er bodhi træet

Bevidstheden et klart spejl på et stativ

Polér det omhyggeligt time for time

Lad intet støv samle sig på det

Hui-nengs digt:

Fra først af er bodhi intet træ

Og spejlet har intet stativ

I virkeligheden er der ingen

Så hvor kan støvet samle sig?

Den kinesiske Zen mester Linji (Rinzai) sagde:

Hvis du ønsker at leve og dø, komme og gå, tage tøj af og på i fuld frihed, så bliver du nødt til lige nu at identificere dig med det menneske, som lytter til min tale. Han er uden form, uden kendetegn, uden rod, uden ophav og uden bolig, og alligevel er han livlig og rask. Det sted, hvor han aktivt virker på forskellig måde, er egentlig talt usynligt. Når du derfor leder efter ham, trækker han sig længere og længere tilbage. Når du søger ham, vender han mere og mere den anden vej. Dette kaldes et mysterium.

Den japanske Zen mester Dogen sagde:

At udforske Buddhas vej er at udforske sig selv. At udforske sig selv er at glemme sig selv. At glemme sig selv er at blive oplyst af alle ting. Når du er oplyst af alle ting, er din krop og dit sind såvel som andres kroppe og sind faldet væk. Ingen spor af oplysningen bliver tilbage, og dette liv uden at sætte spor fortsætter uden ophør.

Den fundamentale Koan:

Den amerikanske professor Bernard Phillips spurgte Zen mesteren Shin'ichi Hisamatsu: "Hvis man følger en vej til et mål (f.eks. en horisont), vil man aldrig nå dertil, men hvis man ikke følger en vej, vil man heller ikke nå dertil. Man står altså i et dilemma!"

Hisamatsu svarede: "Lad det dilemma være din vej!"

Denne vej har Hisamatsu formuleret i sin fundamentale koan:

"Når alt hvad du gør, ikke duer, hvad gør du så?"

Oplysningen har ingen form Fra Lankavatara sutra

Oplysningen har ingen bestemt form eller natur igennem hvilke den kan manifestere sig. I selve oplysningen er der derfor intet, som bliver oplyst. Oplysning eksisterer kun på grund af vildfarelse og uvidenhed. Når den

forsvinder, forsvinder oplysningen også. Det modsatte er også sandt: Der er ingen oplysning adskilt fra vildfarelse og uvidenhed, ingen vildfarelse og uvidenhed adskilt fra oplysning. Derfor må du være på vagt overfor tanken om, at oplysning er noget, som skal opnås, for at ikke den også skal blive en hindring. Når det sind, som var formørket, bliver oplyst, forsvinder det, og i og med dets forsvinden forsvinder også det, vi kalder oplysning.

Så længe mennesker ønsker oplysning og forsøger at gribe den, betyder det, at de stadig er i vildrede. Derfor må de, der følger vejen til oplysning, ikke række ud efter den, og hvis de når oplysning, må de ikke forblive i den. Når et menneske bliver oplyst i denne forstand, betyder det, at alt er selve oplysningen, som den er. Derfor må mennesker følge vejen til oplysning indtil deres verdslige lidenskaber og oplysning bliver identiske, som de er.

Denne opfattelse af universel enhed, at alle ting i sin egentlige natur ikke har særlige kendetegn, kaldes tomhed. Tomhed betyder: Ikke at have substantiel virkelighed, det ikke at være skabt, ikke at være noget kun i kraft af sig selv og ikke tvedelt eller opdelt. Det er fordi tingene i sig selv ikke har nogen form eller særpræg, at vi kan sige om dem, at de hverken er blevet skabt eller kan gå til grunde. Der er intet ved tingenes essentielle natur, som kan beskrives ved, at man skelner det ene fra det andet. Det er derfor man siger, at de ikke har substantiel virkelighed.

Alt kommer til syne og forsvinder igen på grund af årsagsfaktorer og omstændigheder. Intet eksisterer nogensinde fuldstændig alene. Alt står i

relation til alt andet. Når som helst der er lys, er der også skygge. Hvor som helst der er længde, er der også korthed. Hvis der er hvidt, er der også sort. Fordi tingene ikke kan eksistere helt alene af egen natur, siger man, at de er uden substans.

På samme måde kan oplysning ikke eksistere adskilt fra uvidenhed eller uvidenhed adskilt fra oplysning. Eftersom tingene ikke er forskellige i deres egentlige natur, er der ingen dualitet. Det er en misforståelse, at mennesker søger de ting, som regnes for gode og rigtige og undgår de andre ting, som synes dårlige og forkerte.

Hvis mennesker fastholder, at alle ting er tomme og forgængelige, er det en lige så stor misforståelse som at fastholde, at tingene er virkelige og uforanderlige. Hvis mennesker fastholder deres selviske identitet, er det en misforståelse, fordi dette ikke kan befri dem for deres eksistentielle kval. Hvis de tror på, at der ikke er noget selv, er det også en misforståelse, og det vil være nyttesløst for dem at praktisere buddhas vej. Hvis mennesker hævder, at alt er kval, er det også en misforståelse. Hvis de hævder at alt er lykke, er det ligeledes en misforståelse. Alle tvedelinger falder sammen på midtervejen.